 |
Download: $7.99 Hardcover Print: $31.51 Denne bog fortæller astrologiens historie fra dens fremkomst i Babylon ca. 650 f.Kr. og frem til det fjortende århundrede. Bogen trækker de store linier op i astrologiens historie, som den sammenholder med verdenshistorien, idet den fortæller, hvornår vigtige astrologiske teknikker blev introduceret. Kendte og mindre kendte astrologer præsenteres sammen med deres bedrifter - eller mangel på samme. Der er ikke gjort forsøg på at pynte på astrologien for at give den god presseomtale - ej heller angribes den ensidigt. Forfatterens holdning er, at astrologiens grundsætning, nemlig at der er en forbindelse mellem bevægelserne i himmelrummet og menneskers skæbner, er sand, men at man sagtens kan diskutere astrologien i øvrigt. Bogen er en debatbog for og om astrologer, en præsentation af forskellige astrologiske teknikker, en kronoligisk fremlæggelse af astrologiens historie - men den er ikke en begynderbog i astrologi. Alligevel kan bogen godt leve op til sit formål, som er at gavne og fornøje.
|